Kort fortalt
Campbells lov siger, at jo mere et socialt indikator bruges til beslutninger, desto større er risikoen for, at indikatoren korrumperes — og at den underliggende proces forvrides.
Hvad betyder princippet?
Psykologen Donald T. Campbell formulerede observationen i 1970’erne i forbindelse med evaluering og offentlige indikatorer. Pointe er ikke, at måling er forkert, men at stærk brug af få indikatorer skaber incitamenter til at spille systemet.
Loven minder om Goodharts lov, men lægger særligt vægt på sociale og organisatoriske målinger: testresultater, kriminalitetsstatistik, produktivitetstal og lignende.
Når et tal bliver vigtigere end den virkelighed, det skulle beskrive, ændrer folk adfærd for at forbedre tallet.
Et konkret eksempel
En offentlig myndighed belønner skoler efter andelen af elever over en bestemt karaktergrænse. Skolerne kan reagere ved at undervise snævert til testen, flytte svage elever ud af målegruppen eller prioritere grænseelever. Indikatoren stiger, uden at den bredere læring nødvendigvis følger med.
Et hospital måles på gennemsnitlig indlæggelsestid. For at forbedre tallet udskrives patienter tidligere. Statistikken ser bedre ud, mens genindlæggelser og belastning andre steder kan stige.
Hvornår er princippet nyttigt?
- Når KPI’er og rangeringer styrer budget, bonus eller omdømme.
- Når man designer evaluering i den offentlige sektor.
- Når et enkelt tal pludselig får uforholdsmæssig magt.
- Når man vurderer, om forbedrede indikatorer afspejler reel fremskridt.
Begrænsninger og kritik
Campbells lov er ikke et argument imod al måling. Den er en advarsel mod at styre komplekse systemer med få, højt belønnede indikatorer. Flere mål, kvalitative vurderinger, stikprøver og jævnlig revision af målene kan mindske skaden — men ikke fjerne incitamentsproblemet helt.
Loven er også kontekstafhængig: nogle indikatorer er mere robuste end andre, og transparens samt uafhængig kontrol spiller en rolle.
Kilder
- Donald T. Campbell — formuleringer om korruption af sociale indikatorer ved beslutningsbrug (1970’erne, bl.a. 1976).
- Bemærkning: Ofte nævnt sammen med Goodharts lov; de to overlapper, men har forskellig oprindelseskontekst.